min historie

Bindestregsfamilien

Vi er en bindestregsfamilie. Hvad betyder det så? Det betyder, I vores tilfælde, at vi er dansk-etiopisk. Jeg er den danske part, far er den etiopiske og Charlie har begge dele.
Jeg mødte min mand og partner da jeg selv boede i Etiopien, og efter mange overvejelser, megen planlægning og et par år i langdistance forhold, bestemte vi os for at slå rødder i Danmark.

Det har, og er, ikke problemfrit at være familiesammenførte. Vi bliver konstant mødt og bureaukratiske mure og forhindringer. Dem lærer vi at kæmpe imod, og vi ser efterhånden os selv lidt som David mod Goliath.
Men det er hårdt, som familie, at skulle stå model til en masse stigmatisering. Vidste du eksempelvis, at familiesammenførte har relativt let ved at få et arbejde, og er beskæftigelsesmæssigt på højde med folk med arbejdsvisa iflg. tal fra Rockwoolfonden? Men alligevel bliver de altid beskrevet som et problem og en byrde for samfundet, og reglerne for deres liv bliver ændret mindst én gang i hver regeringsperiode. Det er naturligvis ikke godt for folks integration, at de ikke kan lægge planer for deres liv i landet, fordi reglerne bliver ændret hurtigere, end man kan nå at leve op til dem. Et af hovedprincipperne indenfor retssikkerhed er forudsigelighed, men der er ikke nogen forudsigelighed i en lovgivning, der hele tiden bliver ændret med tilbagevirkende kraft. Det er heller ikke godt for folks integration konstant at få at vide, at de er en uønsket byrde og ikke bidrager til samfundet, uanset hvilket arbejde, de faktisk bestrider. Det er hårdt og usikkert at leve med midlertidige opholdstilladelser, og den periode, hvor dette er tilfældet, bliver længere og længere. Man er afskåret fra det meste af samfundets fællesskab, fordi man har yderst begrænsede rettigheder, og det gavner ikke integrationen at være en slags tredjerangsborger, der ikke kan indgå på lige fod med alle andre.

I min, måske ikke helt upartiske, optik så er familier som vores en gevinst. Charlie vokser helt naturligt op med viden om flere kulturer, og han vokser op med flere sprog. Det betyder, at han sandsynligvis vil få let ved at begå sig i internationale miljøer. Jeg er glad for, at stolt over, at være en bindestregsfamilie, og jeg er ret overbevist om, at når Charlie en dag bliver stor, så er familier som vores ikke ret ualmindeligt.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s