familievejledning, tilknytning

Vores børn lever i det miljø, som vi skaber med vores følelser

Vi gør det hele tiden. Vi behøver slet ikke tænke over det. Vi kan ikke lade vær med at gøre det. Vi gør det hjemme, ude, med familien og med fremmede. Vi kommunikerer. Vi kan ikke ikke-kommunikere. Vi kommunikere med sproget, med handlinger, med kroppen. Vi kommunikerer når vi ikke siger noget, og når vi ikke gør noget. Til trods for, at vi kommunikerer hele tiden, så er det noget som enormt mange af os er utroligt dårlige til.

Nogle gange lytter vi ikke, før vi allerede har udtænkt et (for)svar. Nogle gange har vi for travlt med alt mulig andet, til at forklare hvad vi mener. Nogle gange mangler vi ord. Nogle gange er vi for sultne, for trætte, for udkørte til at kunne kommunikere ordentligt.

Men tænk hvis vi investerede bare en lille del af den tid, som mange af os bruger på fitness, på i stedet at træne vores kommunikation. Tænk, hvis vi gik til kommunikation med intentionen om at blive bedre, således vi bedre kunne lytte, forstå, forklare, fortælle og tale med hinanden. Og tænk, hvis vi kunne blive gode nok til at kommunikere med hinanden til at undgå, at vi skælder ud, råber, vrisser og bider af dem vi holder af.

Den gode nyhed er, at vi alle kan blive bedre til at kommunikere – men det kræver, som så meget andet i vores liv, at vi træner og øver os. At vi hjælper hinanden til at blive bedre, og at vi inspirerer hinanden ved at sætte det gode eksempel.

Som de voksne i en familie, så er det vigtigt at vi kan gå forrest og vise vores børn, hvordan vi som mennesker bør kommunikere med hinanden. Det indebærer, at vi udviser respekt, empati og opbakning og, at vi lytter og taler anerkendende med hinanden; således at børnene omkring os kan opnå sociale færdigheder og brugbare kommunikationsværktøjer.

Vi kan starte med at se på, hvordan vores humør har indvirkning på vores kommunikation, og så se på om vi har mulighed for at træne os selv i dette. Vores humør er en enorm faktor når det handler om vores kommunikation. For at kunne nå ind til den blide del af vores egen personlighed og overføre den til opdragelse af vores børn, så er det vigtigt at vi kan reflektere over hvilket humør vi selv er I når vi kommunikerer med vores børn. Vores børn lever i det miljø, som vi skaber via vores følelser. Det betyder, at det vi føler når vi taler med og lytter til vores børn, så mærker de, hvordan vi har det og de modtager de signaler som vores følelser sender. Vores børn er fantastisk dygtige til at opfange alle vores signaler, små som store. Men de kan ikke analysere dem, og forstå dem i en større sammenhæng.

Et eksempel kan være, at I sidder ved aftensmaden. Det er vigtigt for dig, at din søn spiser sin mad så han kan komme i seng, fordi du har arbejde og emails som skal klares. Din søn sidder og pjatter og har det sjovt mens han spiser. Du tænker, “at nu bliver tiden trukket ud, og du kommer til at være sent færdigt med det du skal nå; hvorfor kan han ikke bare sidde stille og koncentrere sig om at spise?” Dine tanker er fulde af frustration, irritation, bekymringer. Du siger til din søn, at han skal sidde pænt og spise sin mad. Men dit barn mærker alle dine negative følelser, bare uden at forstå, at de i virkeligheden handler om alt mulig andet end ham. Så han mærker følelserne af irritation og ender med selv at føle sig forkert. Og i sidste ende er der meget lidt sandsynlighed for, at aftensmaden kommer til at slutte tidligt, eller at det bliver en ret hyggelig oplevelse for jer som familie.  

Dit humør sætter altså dagsordenen og skaber fundamentet for en negativ kommunikation med dit barn. Men hvad kan vi gøre, når dagen har været lang, og vi er trætte? Energien er lav og overskuddet er ved at være brugt op? Det som vi kan starte med at kontrollere i sådanne situationer, er måden vi tænker på. Vores tanker kickstarter vores humør, og vores humør sætter stemningen. Vi skal, som de voksne, være bevidste om, at vi er styret af vores tanker og personlige fornemmelse af situationen. Det bedste vi kan gøre, når vi er i en situation hvor overskuddet er lavt, er derfor så lidt som muligt indtil vi kan samle os om selv, og igen handle ud fra kærlighed og overskud. For nogen handler det om at tælle til ti. Andre skal sidde lidt i et rum for sig selv. Andre igen, skal lave dybe vejrtrækninger. Du skal finde det, som fungerer for dig. Når vores børn kan mærke, at de er trygge, og at miljøet er kærligt så er der også større chance for at de lytter til os og anerkender vores behov.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s