familievejledning, tilknytning

Børn har brug for kærlige, faste grænser

Børn har brug for grænser, og børn ønsker, at der bliver sat grænser. Uden grænser bliver verden stor og uoverskuelig. Grænserne hjælper børn til at navigere i verden, og det hjælper os som forældre med at italesætte vores forventninger. Ud over, at grænser hjælper til at sikre, at vores børn er trygge, sunde og glade, så er grænser også en oplagt mulighed for at arbejde med følelser, forventninger og den indbyggede fornuft.  

For at grænser kan have effekt, så bør de sættes ud fra en tilgang som er kærlig, fast og konstant. At være kærlig er med til at sikre, at grænserne er sat på baggrund af kærlighed og anerkendelse. At være fast er med til at sikre, at du også kan være konsekvent og konstant, hvilket er vigtigt for den gensidige tillid mellem jer – gensidig tillid en uundværlig del af den sunde tilknytning. Derudover, så er den konstante, konsekvente tilgang med til at vise dit barn, at du er til at regne med, også når det kommer til deres rammer og grænser. Når et barn fra tid til anden søger at skubbe grænserne, så er det blandt andet fordi de leder efter et klart svar fra dig, og de vil forsikres om, at du er konstant.   

Den kærlige og den faste del af at sætte grænser, kan ikke stå uden hinanden. Hvis du er kærlig uden at være fast, så ender du med at please og overbeskytte barnet, og grænserne vil til sidst flyde ud. Er du fast uden at være kærlig, så ender du med at være kontrollerende og diktatorisk, og dette kan skade relationen mellem jer. Når vi kombinerer kærlige og faste tilgange til grænser, så hjælper vi med til at opbygge barnets evner til at forstå, agere i, og senere selv sætte grænser.

Men for at kunne sætte disse grænser, så er det vigtigt at du først checker ind hos dig selv. Dit humør og dine følelser har stor betydning for, hvordan dit forsøg på at sætte grænser vil gå. Uanset hvad du siger med ord til dit barn, så kan de mærke de følelser som du har lige nu og her. De ord du bruger bør være svøbt i kærlighed, tillid og selvtillid. Hvis du har svært ved at udtrykke dine grænser i en kærlig og fast tone, så er det måske fordi du ikke har afklaret med dig selv:

Hvorfor du sætter netop denne grænse? (hvad er din intention – er det dit barns sikkerhed, sundhed eller velvære? Skal dit barn lære noget? Har du tjekket med dig selv, at din intention med denne grænse er rimelig)  

Hvor er mine egne grænser? (dette bør få dig til at reflektere over det eneste som egentlig er indenfor din egen kontrol. Hvad virker for dig – og kan du kommunikere det tydeligt og klart).

Når du har reflekteret over dette, så bliver det også lettere at kommunikere det.

Når du så har sat en grænse, så kan du ikke nødvendigvis stå til ansvar for den reaktion som affødes af grænsen. Et eksempel; du fortæller, at dit barn ikke må få en is fordi det ikke er sundt. Du sætter denne grænse kærligt og fast. Du udviser anerkendelse og empati ved at forklare, at du kan se, at h*n er skuffet og at det er okay at være. Derefter er det op til barnet at føle hvad end h*n måtte have behov for at føle, og du må herefter rumme den følelse og dertilhørende reaktion som måtte komme – uanset hvordan denne manifesterer sig. Dit barn er i stand til at arbejde med og lære sine følelser at kende, så brug den mulighed der nu er opstået; at lære at acceptere skuffelse. Hjælp dit barn til at forstå situationen, og anerkend de følelser som det afføder. Når du ved med dig selv, at du har sat en grænse på en kærlig og fast måde, så kan du give dit barn muligheden for selv at bearbejde situationen. Gem trusler og konsekvenser væk, og vær i stedet klar med kærlighed og tillid. Når situationen er overstået, så kan du også bruge muligheden til at snakke om, hvad det var for nogle følelser h*n oplevede.
Trusler og konsekvenser
En trussel er et udsagn som har til intention at skade andre, med det formål at rette dem ind til en bestemt norm. En tom trussel er en trussel som du ved, at du aldrig vil kunne gennemføre, for eksempel at efterlade dit barn i grøftekanten. Børn lærer hurtigt hvilke trusler, som ikke kan blive gennemført, og forældre laver ofte disse trusler når de oplever afmagt. Trusler er som regel med til at skabe mistillid mellem forældre og barn, og det får i det fleste tilfælde barnet til at føle sig vred, ydmyget og sårbar.  

En konsekvens er et resultat af en hændelse eller handling. En naturlig konsekvens er, at når du går ud i regnen uden regnjakke på, så bliver du våd. Det kan i nogle tilfælde give god mening at støtte barnets læring via de naturlige konsekvenser, og lade barnet selv opdage, at det er koldt når man ikke vil have jakke på – eller at man bliver sulten, hvis man ikke vil spise. Der kan være meget læring at hente i disse processer, og barnet kommer til at det naturlige udfald af en handling, alt imens de også føler sig elsket når du er der til at hjælpe dem med at løse den udfordring de så står overfor når de fryser eller er sultne.

Der hvor det ofte går galt er når der bruges ulogiske konsekvenser; hvis du ikke spiser op, så skal du tidligt i seng – at de ikke må se tv, hvis de ikke rydder op. Her er konsekvensen ikke naturlig, fordi den ene ting ikke relaterer til den anden, og det ved vores børn godt. Børn mærker lynhurtigt hvis en konsekvens er ulogisk og uretfærdig, og disse konsekvenser vil derfor blive modtaget som en straf, og barnets reaktion vil være herefter.

Logisk konsekvens på den anden side, er når handling og konsekvens hænger sammen. Eksempel; dit barn låner en tusch til at tegne med, og ødelægger den – konsekvenser at, at h*n ikke kan låne en tusch en anden gang. Du behøver dog ikke kalde det en konsekvens, men blot fortælle det, for dit barn kan udmærket forstå, at det er en konsekvens når du forklarer det. Men, dit barn kan alligevel godt opfatte denne konsekvens som en straf, fordi konsekvensen er uønsket og ikke løsningsorienteret. Der er nemlig også forskel på, at kommunikere konsekvenser og kommunikere løsninger.

Eksempel; dit barn bliver optaget af at lege, og kommer ikke hjem til aftalt tid. Konsekvenserne kan være, at de ikke får aftensmad eller ikke må lege om aftenen en anden gang. En løsning kunne være, at de får et ur med en alarm eller at de leger hjemme hos jer næste gang. Dit barn vil lære at fokusere på, at konsekvenser kan føre til løsninger.

Trusler og konsekvenser er i værste fald med til at skabe splid og mistillid mellem jer. Den eneste adfærd dit barn lærer af dette er, hvordan h*n kan arbejde uden om dit system, og barnet frarøves derfor chancen for at lære problemløsning.

Involver dit barn – børn vil gerne samarbejde, men du er nødt til at byde dem op til dansen. Vær det gode eksempel – hvis du stopper med at fortælle barnet, hvordan de skal opføre sig og i stedet selv er det gode eksempel, så er du nået det længste stykke. Løs problemerne – det er dit ansvar at forudse en konsekvens, og sammen med barnet, på en kærlig måde, hjælp dem igennem så de kan lære af processen.

 

Kilder:

https://attachmentparenting.co.uk/

https://www.handinhandparenting.org/article/consequences-help-children-learn-better-behavior/

http://www.continuum-concept.org/reading/consequences.html

Positive Discipline, Jane Nelsen

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s