min historie, tilknytning

Bekendelser om en barnvogn

Charlie var ikke engang et døgn gammel da vi første gang havde et mislykket forsøg med, at han skulle sove i en lift. Jeg havde ellers gjort den hyggelig, blød og varm. Han græd som pisket efter 10 minutter deri. Jeg prøvede stort set efter hver amning at lægge ham ved siden af mig. På bløde tæpper, svøbt, i en slyngevugge. Kun når ham blev flyttet fra mig og over på sin fars bryst, ville han sove videre.
Strækviklen og farmands vikletshirt virkede hver eneste gang.
Da Charlie var et par uger gammel prøvede vi at putte ham i liften, og sætte den i barnvognen, for så at gå en tur. På de gode dage kunne vi gå 10-15 inden han brød sammen. Var han faldet i søvn i vognen blev han lysvågen så snart den stod stille.
Viklerne virkede stadig upåklageligt og uden undtagelse.

Vi sad på pilatesbold eller i gyngestol gennem hver eneste lur i løbet af dagen. Hurra for Facebook og instagram, siger jeg bare.

Som Charlie blev større, blev det også mere forventet at vi kunne deltage i det sociale voksenliv og mange omkring os ønskede så også at få besøg. Vi pakkede altid en vikle, så en af os kunne tage Charlie op og sove når det blev nødvendigt. Eller vi planlagde at gå til og fra besøgene, så han kunne sove på vej ud og hjem. Vi var de der lidt bøvlede gæster – kunne vi ikke bare lægge ham i barnevognen?

Vi blev ved, on og off, at prøve barnevogn, slyngegynge, rede, vores fælles seng og alt mulig forskelligt. Dog med enighed om, at Charlie blev taget op, hvis han græd. Nogle dage prøvede vi slet ingenting, andet ens viklen som jo virkede, fordi vi vurderede at hans søvn og udvikling var vigtigere end, hvor han kunne sove.

Da Charlie blev omkring de 6 måneder tog kommentarerne for alvor til. Det var alt fra let spydige bemærkninger fra vores nærmeste, til små kommentarer fra folk omkring os. “det bliver en dårlig vane” “skal han ikke sove selv?” “I forkæler ham også” “I skal bare gøre sådan… Det virkede med mit barn” “han lærer det jo aldrig når i trøster ham hele tiden”
Jeg tror, at de fleste mener det fra et betænksomt sted. Men vi bad aldrig om de gode råd, hvor omend vi fik dem hele tiden. Ej heller beklagede vi, at vores søn havde et behov for at sove hos os om dagen.
Når jeg tænker tilbage, så tænker jeg faktisk at den manglende opbakning var det værste. Det var langt mellem de mennesker som sagde “hvor er det flot, at I formår at lytte til jeres søns behov” og vi savnede at høre det!

Vi prøvede transfer fra bæreredskab, han vågnede med det samme. Jeg prøvede at ligge hos ham og amme i søvn, han sov kun 10-15 minutter. Vi prøvede transfer fra amning, han vågnede. Vi prøvede køreture, han hadede det.

Efter et par måneder, og hvor Charlie var blevet lidt større af både krop og sind, begyndte vi at introducere klapvognen (den der udgave som ikke er paraplyvogn, men heller ikke en barnvogn). Vi havde klapvogn og bæreredskab med, og mærkede så efter, hvad han var klar til. Pludselig en dag faldt han i søvn i den! Det gjorde han nogle gange, men uden at sove ret længe af gangen. Han vågnede let af lyde, så han fik hørebøffer på. Det hjalp en smule, og han kunne nu sove videre en halv times tid når vognen stod stille. Dette forløb skete hen over sommeren i år.

Da vi så kom til august tænkte og mærkede vi, at han nu var klar til at sove andre steder end i bærereskab om dagen. Vi skaffede en brugt barnevogn og en låne slyngevugge, for så var der da ikke noget at tabe. Vi begyndte stille og roligt at flytte ham, når han var faldet i søvn i bærereskabet. Til at starte med var der lidt brok, ikke gråd, men sådan nogle Charlie-lyde. Den første blev sådan en uge, hvor vi, hver eneste gang han vågnede i vognen, viklede ham igen og startede forfra med transfer. Vi sad lige ved siden af vognen, så han så en af os med det samme han vågnede. Allerede i ugen efter, var han lettere at flytte fra viklen til vognen, og han sov alt fra en halv til halvanden time. Vi er nu på tredje uge hvor han falder i søvn i et bæreredskab og bliver flyttet til vognen. Der er ikke længere nogen lyd når han bliver flyttet, og han sover trygt videre. Nogle gange åbner han endda lige øjnene på klem og giver et lille tilfreds smil. Han har flere lange lure I vognen, og han har en helt anden energi.

I dag er jeg glad for, at vi lyttede til ham og os selv og tog tingene i det tempo han havde brug for. Der er ikke gået skår af os ved at have ham sovende på os, også selvom det har været hver dag i hans første leveår. Tværtimod. Vi har de dejligste minder!

Hvorfor var det så alligevel vigtigt for os, at han skulle sove i en vogn nu. Det var egentlig ikke vognen som var vigtig, men bare et andet sted. Jeg har svært ved at sige andet end, at vores forældre intuition sagde os at det var nu. Men også fordi han sover bedre når han kan vende og dreje, strække og bøje sig og fordi vores kroppe ikke kunne blive ved i uendelighed. Havde han ikke været klar nu, så havde vi nok fortsat med bærelur, men jeg er glad for de mange timer vi nu engang har haft. Han bliver stadig båret masser af gange om dagen, og han bliver viklet inden sengetid om aftenen.

Efter vores lange forløb er jeg fortsat fuldstændig overbevist om, at børn er født med behov, som de søger at få opfyldt. Vi skaber ikke behov hos dem, ved at vikle, amme, kysse og kramme. Børn er lige så forskellige som voksne, og nogle børn elsker deres barnevogn eller tremmeseng fra første øjeblik, andre tager lidt længere tid om at finde den lykke. Det som virker det ene sted og for det ene barn, virker ikke nødvendigvis for andre.

Af vores forløb har jeg lært, at vi skal støtte de forældre som vi møder, I den hverdag som de står og med udgangspunkt i, at vi hver især kender vores egne børn bedst.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s