børneyoga, familieliv, familievejledning

Hjemmeyoga

Du skal ikke snydes for yoga, hvis du ikke har mulighed for at mødes med mig på et af mine familieyogahold. Derfor har jeg nu samlet en række yoga-lege, som du kan facilitere hjemme hos jer selv. Der er lege, som har fokus på mindfulness, lege med fokus på bevægelse og meditation som du kan bruge til at hjælpe dine børn med at finde ro og slappe af. Du kan plukke ud, og bruge det som tiltaler dig, og som passer til jeres behov. Inkluder hele familien, og brug legene til at danne rammen om fællesskab og nærvær. Det bliver både sjovt og hyggeligt, det lover jeg.  

Lege med fokus på mindfulness

Mindfulness er en vigtig del af yoga. I kan lege med mindfulness via mange små ting, som i sikkert har i forvejen derhjemme, feks billeder, mad eller musik. At arbejde med mindfulness hjælper børn til at oparbejde en evne til at fokusere og koncentrere sig. Ifølge forskning så hjælper mindfulness børn med at blive mere optimistiske og positive. Derudover hjælper det børn til at finde mere ro, øget velvære og de får et bedre søvnmønster.

At opøve mindfulness medvirker til, at man træner sine evner inden for opmærksomhed, fokus, planlægning, organisering og kategorisering af detaljer. Alt sammen er evner som børnene vil få brug for både i løbet af deres skoletid men bestemt også i deres teenage- og voksenliv.

  • puste sæbebobler. Få børnene til at fokusere på at tage en dyb, langsom vejrtrækning for derefter at puste roligt, så boblen bliver skabt. Opfordr børnene til at rette opmærksomheden på, hvordan boblerne formes, skabes, svæver og popper.
  • Papirsmøller. Brug samme taktik som med sæbeboblerne, og opfordr til at rette opmærksomheden mod hjulets bevægelser.
  • Balloner. Lav en leg, hvor målet er at holde ballonen i luften så længe som muligt, men stadig langsomt og kontrolleret. Det kan hjælpe, hvis du forklarer at ballonen er skrøbelig og man derfor skal være forsigtig.
  • Følepose. Tag en pose (som ikke er gennemsigtig) og put en masse små, interessante figurer og ting, som har forskellige former og overflader, i posen. Få børnene til at røre ved én ting af gangen, uden at tage den op af posen. Få dem til at beskrive hvad de rører ved, hvordan det føles og hvad de sanser/oplever.
  • Smagt for første gang. Med bind for øjnene kan i smage på ting som rosiner, bær, nødder, frugt og grønt, som om det var første gang i nogensinde smagte det. Beskriv for hinanden, hvordan maden føles i munden og hvordan den smager.  

Bevægelse, motorik og yogastillinger

En gren af yoga’en handler om bevægelse, i de voksnes yogaverden kalder vi det hatha yoga. Det dækker over den fysiske yogapraksis, og handler om at få løsnet op for spændinger i kroppen, arbejde med motorikken og blive lidt mere fleksible. Men man behøver ikke kunne få benene på nakken (selvom mange af de mindre børn måske sagtens kan) for at være med til yoga.

Der er enorme fordele ved børneyoga. Fysisk udvikler børnene deres fleksibilitet, styrke, koordination og kropsbevidsthed. Udover dette, arbejder de med deres koncentration, indre ro og evnen til at slappe af. I løbet af en yoga session arbejder børnene med bevægelse, leg og det at komme i kontakt med sig selv og den naturlige verden omkring dem.

Her får du nogle forslag til, hvordan du kan lege med yoga, bevæge dig sammen med dine børn og bare have det sjovt imens i får brugt noget energi!

  • Stopsang. Du kender nok legen. Et stykke musik spiller, og hver gang det stopper så skal man finde en plads. Denne leg har samme koncept men: der er ingen som ryger ud, og når musikken stopper så skal man lave en yogastilling. I kan gennemgå nogle stillinger inden musikken sættes på, eller du kan sige at børnene skal lave samme stilling som dig. Børn kan sagtens lave de velkendte stillinger som træet, hund med hovedet ned, en kriger, en danser, slangen eller gudinden. Kun fantasien sætter grænser.
  • Hvis du ved, at I gerne vil lege med yoga, så kan du købe et sæt yogakort – hvis I er vildt kreative, så kan i også lave jeres egne kort. Måske bare bruge et gammelt sæt spillekort og tegne, male og skrive på dem.  
  • Terningleg. Lav 6 eller 12 stykker papir (afhængig af om du bruger en eller to terninger). Skriv, tegn, mal og forklar yogastillinger og aktiviteter på hvert papir. Feks hundestilling, katten, koen, træet, barnet, danseren – sprællemand, æselspark, løbe på stedet, englehop, freestyle dans, puste sæbebobler (eller anden vejrtrækningsøvelse). Placer dem i en stor rundkreds med måtter eller tæpper ved hver post. Nu slår den første person med terningen/terningerne, og det antal øjne der vises er den post man skal gå til – her bliver man og arbejder med sin øvelse indtil alle er kommet på en post. I anden omgang er det så en anden som slår først. Du kan også bruge tidtagning, og i kan være sammen om at slå og gå til en post – kun fantasien sætter grænser.  
  • Kongens efterfølger – en sjov leg for børnene fordi de også får lov til at bestemme. Sæt et stopur til at ringe, eller give et lille bip, for hvert minut eller hver to minutter. Så skiftes i til at vælge en yogaøvelse som hele familien skal udføre. Her kan det være en ide at have talt om, eller tegnet, nogle øvelser inden legen begynder, så alle har et godt udgangspunkt.
  • Klodsmajorsyoga. Find et spil klodsmajor, hvor alle brikkerne er af træ, eller et materiale i kan skrive på. Nu sætter i fantasien løs og tegner, maler, skriver yogaopgaver og stillinger på klodserne. Feks “alle laver hundestilling” “tag 5 dybe vejrtrækninger” “træk en ny klods” “alle laver to sprællemænd” – her det igen kun fantasien som sætter grænser. Herefter spilles klodsmajor, hvor man udfører det, som står på de klodser, som man trækker.

Meditation og afslapning

Ingen yoga uden en afsluttende meditation, og nu hvor al energien er blevet danset og leget ud af kroppen, så er der da heller ikke noget bedre end lige at bruge et par minutter på at mærke sig selv.

Kropsscanningen er en simpel, men meget effektiv måde, hvorpå du kan hjælpe dit barn med at få kontakt til sin krop og lære at finde afslapning og ro.
Fortæl børnene at de skal lægge sig ned, så de har det rart – på tæpper eller puder, og så skal de lukke deres øjne.
Du skal nu guide dem igennem opspænding og efterfølgende afslapning af hver eneste kropsdel: fod, ben, mave, brystkasse og hjerte, hver hånd og hver arm, ansigtet og hele kroppen. Forklar dem, at når de spænder op så skal de enkelte dele blive hårde som sten og når de slapper af skal de være bløde som gele.
Når i er nået hele kroppen igennem, så lad børnene slappe af i nogle minutter, find eventuelt noget sanskrit eller anden afslappende musik og sæt på.

Jeg håber, at får nogle skønne timer med familieyoga. Namaste.

Kilder:
https://kiddingaroundyoga.com/
https://positivepsychologyprogram.com/broaden-build-theory/

https://www.yogajournal.com/teach/yoga-for-kids
https://www.forbes.com/sites/alicegwalton/2016/10/18/the-many-benefits-of-meditation-for-children/#538b58eadbe3

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s