babywearing, familieliv, familievejledning, sundhed

Oxytocin – kroppens kærlighedshormon

Der er en videnskabelig og fuldstændig naturlig forklaring på, hvorfor det er vigtigt, dejligt og essentielt for os at holde vores børn tæt, kramme dem vi holder af og i det hele taget kærtegne hinanden – svaret er Oxytocin – det hormon som vi danner når vi oplever berøring som er kædet sammen med glæde. Og oxytocin er ikke bare hvad som helst, for sammen med den rus af oxytocin, som vi kan opleve når vi rører ved hinden, opstår der helt fantastiske, helbredsmæssige fordele som kan hjælpe os til at stå imod alt fra depressioner, til angst, stress og livsstilsygdomme.

Første gang jeg selv hørte om oxytocin var under min graviditet. Jeg læste om hormonet i nogle artikler om fødsler og en enkelt jordemor nævnte det da vist også i forbindelse med et eller andet. Jer tænkte ikke meget mere over det herefter. Efter fødslen stødte jeg så på begrebet igen, i forbindelse med min passion for at bære vores barn. Her fangede det mig og jeg dykkede videre ind i den teoretiske del af oxytocin universet. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg på mange måder havde interesseret mig for og beskæftiget mig med ting som relaterede sig til menneskets behov for oxytocin – berøring og glæde. I dag kan jeg se oxytocin-muligheder overalt; fra slynger til børneyoga, fra terapi sessioner til dagligdagen.

Oxyto-hvad for noget..
Oxytocin er et hormon som vi udskiller når vi oplever bestemte ting i forbindelse med nydelse – blandt andet berøring som er kædet sammen med glæde og velbehag. Men vi danner også små bitte doser af oxytocin når vi spiser og nyder vores mad, når vi bevæger os og når vi er i et socialt sammenvær som gør os glade. Kort sagt, så udskiller du oxytocin når du gør noget godt for dig selv – noget du finder glæde i. Dog er der ikke rigtigt noget som kan måle sig med det niveau af oxytocin som vi udskiller ved glædelig, kærlig berøring – feks når vi holder om, krammer med eller bliver kærtegnet af dem vi holder af.

Med det i tankerne, så er berøring og vores basale behov for fysisk kontakt er en overset del af vores nuværende syn på og samtale om sundhed. Vi ved at det er vigtigt og der findes sågar forskning som beviser det, men den fysiske kontakt er fortsat ikke noget som vi taler ret meget om når vi snakker om velvære, sundhed og livskvalitet.

Hvad sker der i kroppen, når vi oplever positiv, fysisk kontakt?
Oxytocin dannes i hjernen og påvirker derfra resten af kroppen. Fysisk berøring kan potentielt have større virkning end medicin.

Når vi nyder noget – uanset om det er mad, en gåtur, et glas vin, en samtale eller et kærtegn – så det de samme områder i hjernen som vi aktiverer. Dermed kan der, i følge forskning på området, være grund til at tro at feks overvægt kan forekomme fordi, at vi tilfredsstiller vores behov fra mad i stedet for kontakt. Vi spiser os til at få det bedre og for at reducere angst, depression og stress.

Oxytocin er en fundamental grundsten i forhold til vores sundhed, mentale velvære og vores livskvalitet. Vi udskiller det højeste niveau af oxytocin når vi oplever berøing som er behagelig og glædelig, nogen mener at det måske er fordi berøringen minder os om, at vi ikke er alene. Noget af det mest stressende for os mennesker er nemlig følelsen af at være alene, og stort set alt i vores krop bliver forværret når vi er stressede – vore fysiske og mentale tilstand kommer i alarmberedskab. Men berøringen og nærværet fra andre minder os om, at vi ikke er alene, og så er det at vi danner oxytocin.

Oxytocin – et naturligt mirakelmiddel!
Her er blot nogle af de virkninger som man via forskning har fundet, at oxytocin bidrager med:
– Forbedrer fordøjelsen
– Regulerer fordøjelse og appetit. Vi spiser mindre når vi har flow af oxytocin. Reducerer især lystspisning.

– Påvirker stofskifte: øget stofskifte og kropstemperatur.
– Øger frisættelse af fedt, i sær fedtdepoter omkring baller og lår.
– Oxytocin får modermælk til at løbe.
– Øget væskeudskillelse (det er et vanddrivende hormon) og kan dermed sænke blodtryk.
-Anti inflammatorisk virkning, dermed sygdomsforebyggende og forebygge aldringstegn.
– Menes at være forebyggende i forhold til livsstils problemer.
– Fremmer sammenholdet i den gruppe hvori oxytocin er dannet. Oxytocinniveauet i en organisme kommunikeres via feromoner (lugt, luftbårne signalstoffer).
– Oxytocin forbedrer stressresponsen. Modstanddygtighed overfor stress. Vil føle mere ro i stressende situationer.
– Afhjælper og reducerer angst. Fremmer aflæring af angst.
-Øger smertetærskel. feks gavnligt for folk med kroniske smerter.
-Mere mod på verden, mere nysgerrig.
-Giver lyst til mere social kontakt.
-Forbedret søvn.
-Forbedret indlæring.
-Mere empatisk.
-Mere moderlig.
-Bedre heling af sår.
-Fremmer den positive selvvurdering.
-Fremmer kommunikationen mellem partnere.
-Reducerer kernesymptomer hos autister.
-Forplantningsfremmende for både kvinder og mænd.

Det med småt:
-Gentagelser øger effekten.
-Kommunikeres via pheromoner i luften
-Udskilles hos både mænd og kvinder, dog har kvinder et højere niveau end mænd.
-Effekten varer dobbelt så længe hos kvinder.
-Berøringen er ikke nok i sig selv – kontekst, relation og følelse er essentiel.

Kram og hold hinanden tæt
Det er vigtigt at vi taler om vores fundamentale behov for, og evne til, at danne oxytocin fordi hormonet er så essentielt for vores generelle sundhed. Oxytocin er eksempelvis et fantastisk argument for at bære dit spædbarn og dine børn generelt, fordi du derved hjælper barnet med at danne et fundament af oxytocin som vil give dem mental og fysisk modstandsdygtighed resten af livet. Oxytocin er en god grund til, at massere dit barn, som vi eksempelvis også gør til børneyoga. Oxytocin er en kilde, hvorigennem du og din partner – og hele jeres familie – kan skabe en dybere og kærlig relation til hinanden. Så kram, kærtegn og nyd kroppens eget rusmiddel og alle de positive effekter som følger med!

Kilder:

https://perbraendgaard.dk/oxytocin/

https://www.google.dk/amp/s/udforsksindet.dk/7-maader-forhoeje-oxytocinniveauet-paa/amp/

https://netdoktor.dk/ordbog/oxytocin.htm

https://www.livescience.com/42198-what-is-oxytocin.html

https://www.psychologytoday.com/intl/basics/oxytocin

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s