Uncategorized

At bære skaber glade hjerner og trygge hjerter

Hvis du har børn allerede, så ved du også, at de første måneder – nogle gange de første år – af barnets liv, der finder barnet tryghed i nærheden hos de primære omsorgspersoner. Men du ved også, at forældrelivet kræver, at du fra tid til anden kan lave en kop kaffe og spise en plade chokolade.

Godt nok er vi mennesker udstyret med et sæt stærke arme, så vi kunne vel bare bære vores børn i armene? Ja, det kunne vi jo nok, så længe barnet stadig bare vejer de her 3-5 kilo, derefter begynder man nu nok at kunne mærke tyngden og ej heller er det særlig let at lave eller drikke kaffe med en aktiv baby på armen. Desværre – eller måske heldigvis vil nogen sige – går vi ikke rundt med den samme mængde pels som mange af vores artsfæller, så selvom vores børn måtte have den nødvendige gribeevne fra fødslen, så har vi ikke meget de kan gribe fat i.

Men som mennesker har vi evnen til at opfinde, udvikle og skabe. Og det har vi gjort. Vi har nemlig båret vores børn i redskaber siden tidernes morgen, da vi var nomader og rejste rundt. Vi har båret vores børn i redskaber lavet af det som naturen havde, senere begyndte vi at væve stof, og i dag kan du bæreredskaber i næsten tusindvis – men det gør det måske også det sværere at vælge, hvad du så skal købe? og hvordan bruger du det du har købt? og er det overhovedet nødvendigt med bæreredskaber i dag, når nu har vogne, tæpper, stole og kravlegård? JA!
For barnevognen behøver ikke være en erstatning for bæreredskaber; ligesom bæreredskaber ikke behøver at være en erstatning for barnevognen.  

Når du bærer dit barn, så dannes der oxytocin i både barnets og din hjerne, på grund den af den glæde og tryghed som opleves ved at være tæt på hinanden. Oxytocin, glædeshormonet, er en fundamental grundsten i forhold til vores sundhed, mentale velvære og vores livskvalitet, og når du bærer så får både dit barn og du selv glæde af oxytocin rusen.

Men festen stopper ikke der. For at bære er også med til understøtte dit barns udvikling; motorisk, sprogligt og i de generelle koblinger i hjernen.

Selv sanserne får et skud udvikling når du bærer dit barn. For du skaber nemlig en konstant stimulering af labyrintsansen. Labyrintsansen sørger for, at hjernen modtager besked om vores placering både lodret, vandret og diagonalt.

Alle børn – og voksne – har brug for at få stimuleret deres labyrintsans jævnligt. Vores labyrintsans er nemlig fundamental for vores motoriske udvikling, men i øvrigt også en nøgle i forhold til vores evne til at balancere, koncentrere os og bedømme afstande. Desuden har labyrintsansen stor betydning for vores sprogudvikling og spiller også en rolle i vores evne til at styre vores øjne.

Udover labyrintsansen, så er det at bære også med til at udvikle alle barnets andre sanser. Når huden bliver rørt ved, barnet kan dufte, høre og se både dig og verden omkring sig. Alt sammen er dette med til at lære barnet om både sig selv, om sin familie og om verden omkring den.

Ved at bære, så understøtter du aktivt den tilknytningsprocess som foregår mellem dig og dit barn. Tilknytning er helt essentiel for os som mennesker – i dag er der forskning som peger på, at tilknytning er lige så vigtig for barnets udvikling som mad og væske. Tilknytningen som skabes i de første år, er med til at forme barnets evner til at danne relationer resten af livet. Og så er tilknytningen er med til at danne fundamentet for jeres relation, og på den måde også en måde hvorpå i kan styrke hele familiens sameksistens. Derudover så er den trygge tilknytning med til at give barnet den ultimative tryghed som det kræver at skulle lære, være nysgerrig og få mod på verden.

Når du bærer og i det hele taget holder dit barn tæt ved dig, så mindsker du risikoen for efterfødselsreaktion – hos både mor og far. Man mener, at det hænger sammen til muligheden for tilknytning, oxytocin dannelsen og den måde hvorpå man hurtigt kommer til at lære dit lille barn at kende via nærværet. Dette er selvfølgelig også med til at hjælpe jer set med at finde jer til rette i jeres nye rolle som forældre og familier.

Ud over disse hormonelle og neurologiske bevæggrunde for at bære, så er det også værd at nævne, at mange forældre som bærer fortæller, at bæreredskaberne kan være med til at redde dagen når den lille har det lidt svært, søger meget kontakt og har brug for ekstra omsorg. Bærereskaberne kan være en hjælp til opfylde de behov alt imens opvask, madlavning og vasketøj også kan blive gjort. Mange forældre fortæller, at det har reddet hverdagen, at kunne bære, fordi det har givet tryghed og alligevel fået det hele til at gå op i en højere enhed.

Rent praktisk så er det bare fedt at kunne give sit lille nye barn omsorg og kærlighed, alt imens man også kan lave en kop kaffe til sig selv, eller gå en tur til købmanden – og så er der altid plads i bussen, når den lille sidder trygt og fast på mor eller far.

Ønsker du at bruge bæreredskaber til at holde dit barn tæt, så er det vigtigt at du er opmærksom på sikkerheden:
Frie luftveje og ingen stof som dækker ansigtet
Bæreredskabet yder alderssvarende støtte
Klæ´ jer på i forhold til temperatur, vind og vejr
Vær hele tiden opmærksom på dit barn
Det skal være komfortabelt – hvis det føles forkert, så er der noget som skal ændres

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s